Den 15. maj åbner vi igen for bestillinger på vores personalegode ordninger.
HUSK, at læse siden igennem, da der er vigtige detaljer til løsningen.
Få din adgang nederst på siden.
Brutto / nettolønsordningen – kort fortalt
Hvad er ordningen?
Via bruttolønsordningen har du mulighed for at bestille udvalgte produkter til privat brug gennem din arbejdsgiver. Betalingen sker via lønnen før skat, hvilket kan give en økonomisk fordel sammenlignet med et privat køb.
Via en nettolønsordning betaler du efter skat via din nettoløn. Ordningen adskiller sig fra bruttolønsordningen ved ikke at give en skattefordel, men er stadig en god måde at bestille produkter gennem arbejdsgiveren på med en masse fordele og på nogle en god rabat.
I bestillingsportalen finder du blandt andet mobiltelefoner, IT-udstyr, El-Cykler og fitness via lønnen med mere – alle godkendt af din arbejdsgiver.
💰Bruttoløn — Betal via lønnen før skat og opnå en økonomisk fordel sammenlignet med et privat køb.
🧾Nettoløn — Betal efter skat via din nettoløn – stadig en smart og fordelagtig løsning.
🛒Bestillingsportalen — Find mobiltelefoner, IT-udstyr, El-Cykler og fitness via lønnen.
Hvornår og hvordan bestiller du?
📅 Bestillingsrunden åbner: 15. maj
Du tilmelder dig via nedenstående tilmeldingsknap.
📧 Adgang via e-mail
Du modtager en personlig e-mail med link til din adgang, tilmeldt dig. Bestillinger kan kun foretages via dette link.
⏰ Seneste bestilling: 31. maj
Sørg for at bestille inden fristen for at sikre levering.
❓ Har du opgraderet din firmatelefon?
Hvis du har opgraderet din arbejdstelefon fra standard modellen til en bedre, så kan du ikke bestille en mobiltelefon i løsningen.
Hvad er vigtigt at vide?
Vigtig information om ordningen
Der kan være beskatning afhængigt af, hvad du bestiller.
Der gælder særlige regler for mobiltelefoner, IT-udstyr og tilbehør.
Produkterne som du kan erhverve dig, ejes af Medarbejderfordele i brutto/nettolønsperioden og kan senere frikøbes til privat eje eller returneres.
På bestillingsportalen finder du kataloger for hver kategori med en enkel og overskuelig gennemgang af regler, beskatning og frikøb, så du kan træffe dit valg på et oplyst grundlag. Har du spørgsmål, kan Medarbejderfordele altid hjælpe dig videre på hotline@medarbejderfordele.dk eller telefon 93 40 93 98.
Hvilke produktkategorier kan jeg vælge imellem?
Din arbejdsgiver har i denne bestillingsrunde valgt at aktivere følgende produktkategorier eller services til privat brug. Alle produkter og services i ordningen er godkendt af din arbejdsgiver.
📱 Bruttoløn: Mobiltelefon og tilbehør
Bestil mobiltelefon via bruttolønsordningen. OBS: Du beskattes automatisk af fri telefon (kr. 3.500 årligt før skat).
💻 Bruttoløn: Computer/tablet og tilbehør
Produkterne er omfattet af Skats værnsregel. Du beskattes med 50% af nyprisen årligt.
🚲 Nettoløn: Fitness & Cykel via Lønnen
Fitness og El-Cykel via nettoløn. Kan bestilles over 12 eller 24 måneder.
Kom i gang i dag
Tag det første skridt. Den 15. maj åbner bestillingsrunden, og du modtager en personlig e-mail med adgang til portalen. Seneste bestilling er 31. maj. Med Kohbergs personalegode ordning er det nemt at anskaffe produkter via lønnen.
📱 Mobiltelefon & IT
Bestil mobiltelefon med tilbehør bruttolønsordningen over 12 måneder..
🌐 Fiber internet
Computer/tablet og tilbehør via bruttolønsordningen over 12 måneder.
🚲 Cykel via Lønnen
El-Cykel via nettoløn over 12 eller 24 måneder – ingen store engangsudgifter.
🏋️ Fitness via Lønnen
Få adgang til fitness via nettolønsordningen over 12 måneder.
For at benytte ordningen skal du have bopæl i Danmark og være fastansat i minimum 12 måneder fra bestillingsdatoen.
👤 Fastansatte medarbejdere
Ordningen omfatter ikke afløsere og studentermedhjælpere. Der skal være et rådighedsbeløb til dækning af betalingerne, som løber over 12-24 måneder.
🚀 Hvis dit ansættelsesforhold ophører
Kontakt Medarbejderfordele. Produkterne tilhører ikke dig, før de enten er frikøbt til privat eje eller returneret til Medarbejderfordele.
🚫 Hvem kan ikke deltage
Timelønnede og afløsere med under 25 timer, det
skyldes, at der skal være et rådighedsbeløb til dækning af
betalingerne, som løber over 12-24 måneder.
All-Care løsning
Alle telefoner, tablets, computer og El-Cykler leveres ALTID med en obligatorisk All-Care løsning – til fuld tryghed for dig og din arbejdsgiver. (Tilbehør er ikke dækket.)
📱 All-Care for telefoner, tablets & computere
✅ Hvad dækker All-Care?
Skader ved uheld (fx knust skærm eller væltede væsker på din mobiltelefon), tyveri (kræver politianmeldelse). All-Care gælder kun i løntræksmånederne.
🚫 Hvad dækkes IKKE?
Kosmetiske skader som fx ridser på skærmen, skader på PanzerGlass eller covers. Batterier er en slid del og dækkes ikke – Der er 6 måneders producentgaranti herpå.
💰 Selvrisiko
Ingen selvrisiko ved 1. skade. Ved efterfølgende skader: kr. 199. Tyveri: ingen selvrisiko 1. gang, kr. 599 ved 2. gang – herefter bortfalder tyveridækningen.
🔧 Anmeld skade
Anmeld alle skader på no2risk.com. Den skadede enhed skal indleveres til reparation inden 10 arbejdsdage. Godkendelse sker inden for 24 timer på hverdage.
🚲 All-Care for cykler
🔨 Ved skade
Cyklen repareres uden beregning. Ingen selvrisiko ved 1. skade. Ved efterfølgende skader: kr. 499.
🔒 Ved tyveri
Cyklen erstattes ved anmeldelse til os og politiet straks efter hændelsen. Selvrisiko: kr. 2.500 (1. tyveri) / kr. 3.500 (2. tyveri).
📊 Erstatningsværdi ved tyveri:
0–9 måneder: 100 %
9–12 måneder: 80 %
12–24 måneder: 60 %
💡 Eksempel
Får du cyklen stjålet i 10. måned, dækkes 80 % af værdien til en erstatningscykel.
Frikøb til privat eje
Hvad sker der ved periodens udløb?
Ifølge Skats regler skal du som privatperson have mulighed for at frikøbe produkter anskaffet via bruttolønsordningen, når bruttoløbsperioden udløber – eller hvis du fratræder dit job. Du vil 1–2 måneder før periodens udløb modtage en e-mail fra Medarbejderfordele, hvor du skal tage stilling til om du ønsker at frikøbe eller returnere dine produkter. Valget er helt op til dig.
Frikøbspris & reklamationsret
Den præcise frikøbspris må ikke oplyses på forhånd (jf. Skats regler). Frikøbsprisen vil dog typisk svare til ca. 1 – 1½ gange det månedlige beløb, du er blevet trukket i løn før skat (bruttolønstrækket). Ekstra fordel: Hvis du vælger at frikøbe dit produkt, får du 24 måneders reklamationsret gældende fra den dag du frikøber produktet (gælder ikke tilbehør).
Hvis du vælger ikke at frikøbe
Du kan vælge at sige 'nej tak' til frikøb. I så fald har du alene haft produkterne til rådighed i perioden. Hvis du ikke frikøber, modtager du automatisk et gratis fragtbrev til returnering. Returnering skal ske senest 7 dage efter afslutningen. Gem original emballage til mobiltelefon, pc, tablet og tilbehør!
Svar på frikøbs-emailen
Det er afgørende, at Du besvarer frikøbsmailen inden for den angivne frist. Såfremt Du undlader at besvare henvendelsen inden for fristen, vil produkterne blive faktureret til dig, og der vil blive pålagt et administrationsgebyr på kr. 495,-. Endvidere vil muligheden for at returnere produkterne bortfalde.
I katalogerne i bestillingsportalen har vi samlet vigtig information til dig. Det er også her, du kan se produktudvalget, dine muligheder og hvad der tilbydes i den aktuelle bestillingsrunde.
Hvordan får jeg adgang til bestillingsportalen?
Adgangen er personlig – del ikke e-mailen med andre. Har du ikke modtaget en e-mail eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Medarbejderfordele.
Du skal anvende din Kohberg e-mail ved oprettelse, finder vores system ikke din e-mail, skal du gerne kontakte: HR@kohberg.dk